Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger i webshoppen og Google Analytics til sitestatistik. 

vognmand-jan-eriksen.jpg
 
Til vores kunder og forretningsforbindelser
 
Assens den 28. juni 2018
 
Med virkning fra den 1. juli 2018 har vi overdraget alt materiel og aktiviteter til vognmandsfirmaet Johs. Sørensen & Sønner Århus A/S.
 
Med skærpet konkurrence på vognmandsområdet, øgede myndighedskrav, samt stigende efterspørgsel efter total-løsninger, har vi fundet det gunstigt at være en del af en større organisation.
 
Vi har derfor valgt at afhænde vores materiel og aktiviteter til
Johs. Sørensen & Sønner Århus A/S, for sammen med dem, fortsat at kunne sikre vore kunder en konkurrencedygtig og fremtidssikret god løsning af deres opgaver.
 
Vores valg af Johs. Sørensen & Sønner Århus A/S sker naturligt i forlængelse af et mangeårigt tæt samarbejde, hvor vi også har lagt vægt på at aktiviteterne fortsat vil blive drevet i samme område, og i den samme ånd som hidtil, både i relation til Jer som kunder, men også i relation til vores medarbejdere.
 
Vi vil benytte lejligheden til at takke for det gode samarbejde gennem årene, og står naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål på telefon nr. 40 28 52 83, hvor jeg også vil være at finde i fremtiden som medarbejder hos Johs. Sørensen.
 
Tak for et godt samarbejde!
 
Jan Eriksen         Claes Eriksen
 
js-logo.jpg
 
 
 
 
Velkomst til nye kunder
 
Brabrand den 28. juni 2018
 
I forbindelse med overtagelse af aktiviteterne fra Vognmand Jan Eriksen, glæder det os at kunne byde dig velkommen som kunde hos os, hvor eksisterende pris- og serviceaftaler vil blive respekteret.
 
Vi bestræber os på fortsat at levere et topkvalitetsprodukt – en transportydelse der lever 100% op til dine forventninger, ligesom vi rigtigt gerne vil kunne tilbyde dig endnu flere ydelser fra vores produktpallette – kig gerne med på vores hjemmeside www.js.dk.
 
Driften i vores forretning vil fortsat ske med udgangspunkt fra Assens på Fyn og fra vores hovedkontor i Aarhus, men derudover kan vi tilbyde dig vores ydelser i hele landet.
 
Vi er glade for, at Jan Eriksen fortsat vil være med på holdet som medarbejder hos os. Vi er overbevist om at det vil være med til at skabe en glidende overgang, hvor du som kunde forsat er i fokus.
 
Skulle du have spørgsfmål til ovenstående – eller blot ønsker en snak om de nye muligheder, så står undertegnede og hele vores organisation naturligvis til din rådighed.
 
 
 Vi ser frem til et godt samarbejde.
 
Lars Sørensen           Thorbjørn Sørensen